Foråret 2020 blev ikke, som vi havde regnet med eller kunne forudse. Mange har vi været, der har sendt vores dybeste medfølelse til særligt årets højskole- og efterskoleelever, der uden tvivl har mistet en tid, der aldrig rigtig vil komme tilbage. I overskriften burde der måske være et spørgsmålstegn, for betyder den forsømte tid, at tiden har været spildt?
Spørgsmålet er netop dette blogindlægs hovedfokus. Hvordan har corona-tiden været i en efterskoleelevs perspektiv? Det vil Karen og Mads på 17 år fra Ringe Efterskole give os et indblik i.
Lad os da starte ved begyndelsen. Den dag Karen og Mads fik beskeden om, at de nu skulle hjem og væk fra den livlige hverdag på efterskolen. ”Det gik ikke op for mig, at vi skulle være hjemme så længe. Der var mange, der bare betegnede det som en ’corona-ferie’, der nok kun ville vare 14 dage. Jeg fik følelsen af: Vi ses jo lige om lidt. Det var klart, at vi var kede af det, men vi havde slet ikke set konsekvensen, og hvor lang tid der ville gå” beskriver Karen, der efterfølgende beskriver chokket over, at der skulle gå hele 2 måneder før de igen kunne vende tilbage til et vigtigt år i deres liv.
Også Mads oplevede en enorm tristhed, men beskriver samtidig en optimistisk udnyttelse af tiden. ” Det hjalp at vi havde en facebook-gruppe, hvor vi postede ting vi lavede, nye skills man havde lært og hvor vi var sammen om en masse gymnastik og aktiviteter. Det var egentlig meget sjovt. Selv købte jeg køller, så jeg har lært mig selv kølle-tricks, mens der var corona-ferie”. Samme optimisme er tydeligt at finde hos Karen, der beskriver aktiviteter og fællesskab på trods af afstand: ”Vi havde kontaktgruppe-arrangementer, hvor vi eksempelvis dystede mod hinanden i at tage sjove billeder eller skrive en sang. På den måde var vi tvunget til at være sammen online og finde ud af, hvordan vi løser og fordeler opgaven bedst”. Karen reflekterer efterfølgende lidt og tilføjer: ”Det var ”efterskole” på facebookgruppen, men det var meget distanceret. Uanset hvor meget man prøvede, så var det ikke det samme som at se hinanden i virkeligheden”.
At vende ”hjem” til efterskolen
På trods af mange gode online initiativer, kan den fysiske nærhed nok aldrig rigtig erstattes. Efter mange udsættelser, blev det dog igen fra regeringens side tilladt at åbne for efterskolerne, så eleverne kunne genoptage deres ophold i de vante rammer. Meddelelsen vakte udover en kæmpe glædesrus for Karen og Mads dog også andre følelser, hvor Karen beskriver: ”Jeg var ude i, at vi skulle have champagne derhjemme! Og man ringede til alle sine kammerater: Har i set det??? Til at starte med var det kun de her glade følelser, men efter lidt tid kom der også en masse bekymringer. Vi må vel ikke være sammen på samme måde? Hvad nu hvis det kommer til at føles som om, at vi er i fængsel?” Mads gennemlevede mange af samme bekymringer: ”Jeg kan huske, at lige inden vi skulle tilbage, begyndte jeg nærmest at græde af bare bekymring for, at de sidste 6 uger, som jeg jo nok i eftertiden vil huske mest, ikke ville blive så perfekte som jeg ønskede. Det var jeg virkelig bange for”.
Rigtig nok har der for Karen og Mads været flere regler og et andet set-up at vende tilbage til. Eksempelvis at det ikke er tilladt at opholde sig på hinandens gange og værelser og samtidig har de med skuffelse måtte erfare aflyste stævner og arrangementer. Både Mads og Karen beskriver dog den største udfordring i, at vende tilbage som omstillingen til en ny hverdag. ”Det har været svært for nogle at komme tilbage, da de har vænnet sig så meget til at være hjemme og så lige pludselig skulle vende tilbage til efterskolens rammer igen. Det kunne godt være overvældende for nogen. Nogle trak sig lidt, men er kommet stærkt igen efter vi er kommet ind i rytmen igen,” beskriver Karen og Mads tilføjer: ”Ja, forsvarspositionen, som folk havde opbygget, har nok været det værste ved oplevelsen. Folk var meget indstillede på, at det ikke blev fedt. De 3-4 første dage var nok noget af det mærkeligste, som jeg nogensinde har prøvet. Ingen følte sig helt tilpas, og man følte ikke helt at man var tilbage på samme præmisser som før. Det var mærkeligt med nye regler, ingen kram og så videre. Det var virkelig svært, men det var heldigt, at vejret var med os, for så var vi meget udenfor, hvor vi godt måtte være sammen”.
De negative forventninger er ifølge de to efterskoleelever blevet gjort til skamme, da alle dage har været fyldt med nytænkende aktiviteter, der har tilpasset sig coronaens betingelser. ”Det har givet så meget positiv energi at komme tilbage. Selvom folk har haft muligheden for at være inde på deres eget værelse, så har de ikke været der. Man har hele tiden tænkt: Det her er over al forventning, og så kan vi lige så godt give den så meget gas som muligt. Jeg tror vi har fået nogle af de bedste afslutningsuger nogensinde, da lærerne har støttet op om at det skulle opveje for den tid vi har mistet”, fortæller Mads. Op til flere gange nævnes deres læreres kæmpe arbejde, hvor de to elever udstråler en kæmpe taknemmelighed.
Derfor må der her markeres en kæmpe cadeau til alle landets efterskolelærere, der både online og i den sidste tid, har stået over for en kæmpe arbejdsbyrde, der er løst i imponerende grad.
Gymnastikkens indflydelse på efterskoleopholdet
Ringe Efterskole stod overfor en tid med omkring 28 opvisninger, da samfundet tilbage i marts lukkede ned. De nåede inden da 8 opvisninger i alt, hvor kun 5 var ude af huset. I hjemsendelsen har de dog stadig berørt gymnastikken med eksempelvis fællesgymnastik på onlineplatformen zoom. Den 21. juni skulle den store begivenhed for de fynske gymnastikefterskoler kaldet Bomben have været afholdt. I stedet blev datoen for Ringe Efterskole markeret af en alternativ opvisning af to omgange for elevernes forældre. Og det til stor fornøjelse for de to efterskoleelever: ”Jeg tror modstanden har gjort, at vi har lært at værdsætte de små ting. Vi fik lov til at opvise for vores forældre en sidste gang, hvilket betød alting for os som elevhold. Vi fik lov til at komme i tøjet igen og mærke det at have et publikum. Jeg tror aldrig, at vi har lavet så energifyldt en opvisning fyldt med glæde. Det var den vildeste oplevelse, fordi vi vidste, at det var sidste gang og den skulle have gas – og det fik den! Der var ikke et øje tørt” fortæller Karen.
Oprindeligt kommer Karen fra en familie med fokus på boldspil, men gymnastikken på Ringe efterskole har åbnet andre døre for den unge pige. ”Det er det fedeste at stå på gulvet og opleve fællesskabet, som gymnastikken skaber. Det er gymnastikken, som har løftet mig, og jeg har haft lyst til at udvikle mig. Jeg er jo en stiv fodboldpige, men jeg kan faktisk godt bidrage! Så, jeg synes, at jeg har udviklet mig igennem gymnastikken også på det personlige plan. Jeg har lært hvilken frihed det giver, at have dette fællesskab og den fede følelse lige efter musikken stopper til den sidste serie i opvisningen. Gymnastikken har virkelig betydet meget for mit efterskoleophold, også selvom jeg slet ikke har gymnastikken som baggrund”.
Også for Mads har gymnastikken været et omdrejningspunkt, der dog er vokset op i gymnastikken. ”Gymnastik har altid været en stor del af mit liv. Jeg kommer fra en gymnastikfamilie, men har altid bedst kunne lide at lave rytme. Så at vi i år har haft et af de fedeste og smukkeste opvisningsprogrammer på Ringe nogensinde, har virkelig gjort meget for mig. Drengeserien er virkelig fed og har betydet så meget for mig, at jeg fældede en lille tåre, den sidste gang vi kørte den. Så gymnastikken har betydet meget for mit år, og været dét der har holdt mig i gang. Gymnastikken får en til at give noget ekstra – også til fællesskabet, da alle er en betydningsfuld del af opvisningen”.
Har foråret været forsømt?
Jeg giver de to efterskoleelever til opgave at tænke over, om tiden hjemme har været spild af tid.
Mads: ”Det er vel lidt spild af tid at miste 20% af et efterskoleophold. Det er jo en meget stor del af tiden, som man aldrig får tilbage. Men nu når man ser tilbage, har det ikke føltes som et så langt fravær, da vi er kommet så godt efter det med så mange aktiviteter. Vi har nærmest fået et stærkere fællesskab end før. Så på en måde ja: så har det været spild af tid, men at det har vist at vi kan være så tættere på trods af dette, tror jeg betyder, at vi bliver rustede til at holde sammen også når efterskoleopholdet er slut”.
Karen: ”Man kan jo være klog og se tilbage og undre sig over, at vi ikke bare var i karantæne på skolen; men det er jo lettere sagt end gjort. Det har altså gjort vores fællesskab stærkere, da vi er blevet tvunget til selv at gøre noget aktivt for at holde kontakten til dem, man forhåbentlig skulle se igen efter hjemsendelsen. Det tror jeg virkelig har gjort os til en stærk årgang i forhold til, hvor meget vi har været igennem. Vi har været nødt til at stå ekstra tæt sammen (med corona-afstand)”.
Mads, Karen og resten af elevflokken på Ringe Efterskole var i år klædt i opvisningstøj fra Fuss & Disturb. Begge beskriver, at tøjet har været en stor del af opvisningen og vil efterfølgende blive gemt som et minde om et fantastisk, lærerigt og uforglemmeligt år på efterskole.
Skrevet af: Laura Mazanti