Sidste sæson var der rundt om i de danske haller, mange der havde holdninger til deres valg (eller fravalg) af tøj – med eksempelvis en badedragtsformet gymnastikdragt til pigerne og drengene i bar overkrop. Reaktionerne var blandede. Nogle så det som spændende og nytænkende – andre syntes det var på grænsen… Den dag i dag står trænerne for Fyns repræsentationshold dog helt ved deres beslutning med stolthed i stemmerne. Jeg har mødt de kreative hoveder Michelle Rødbro Bengtsen, Johanne Runge Jepsen og Tobias Kettelz til en snak om erfaringer, overvejelser og processen i det at vælge det gode opvisningstøj. Måske gemmer der sig i indlægget også et sneak peek på valget af tøj i denne sæson.
Først og fremmest kan vi spørge, hvad det er tøj kan give gymnastikken? Hvad er det, der får Michelle, Johanne, Tobias og trænere over hele landet til at bruge timevis på udvælgelsen af det helt rigtige tøj til deres gymnaster? Tobias, Johanne og Michelle ser funktionen i tøjet som underbyggende for det valgte tema, og være den ”lim” der får tingene til at hænge sammen. Samtidig er tøjet med til at kommunikere at det er ét hold. Tobias beskriver eksempelvis en tilbagevendende aha!-oplevelse: ”Det er i hvert fald noget jeg mange gange er blevet forbløffet over, hvordan man har set sine gymnaster lave en serie mange gange, men når de så pludselig får fælles tøj på, gør de det mere ens”. Johanne tilslutter sig: ”Jeg tror tøjet kan skabe magi. Det er også derfor, jeg synes det er lidt ærgerligt, når det går ’Shorts og T-shirt’ i dén, og man vælger noget, der udelukkende er behageligt og noget man gerne selv vil have på. Man bør dyrke det med, at man faktisk kan benytte det at skabe et ekstra element”.
Tøjet er for fyns reps trænere en ret stor tidsmæssig proces, der blander sig sammen med processen om at skabe et opvisningsprogram. Tobias beskriver her sine tanker om processen: ”Som regel er det dragten, der hjælper til at kommunikere et eller andet. Det kan jo også virke den anden vej, hvor man har en idé om en eller anden beklædning og så derefter skulle lave noget koreografi ud fra det. Det kan være en kæmpe hjælp. Det er ikke en snorlige proces. Fx kan man få en idé om gule sokker, og herudfra kan man forestille sig nogle billeder, der ville se godt ud med gule sokker på – måske at ligge med fødderne oppe og lave noget krøllet fodarbejde. Så har du skabt et billede”.
Gennemgående giver de mig et indblik i, at de er meget enige om at tænke det som en forestilling. Derfor bliver det hos Johanne, Michelle og Tobias oftest omtalt som værende et kostume i forlængelse af at udtænke opvisningen som et show. I valg af opvisningstøj kan det hurtigt blive et spørgsmål om hvem/hvad man vil tilfredsstille: gymnasten eller opvisningen? Michelle, Tobias og Johanne går bort fra tendensen om det brugbare hverdagslige tøj, som gymnasterne kan benytte efter endt sæson og fokuserer derimod på det, der formidler deres fortælling bedst. Hertil udtrykker Michelle: ”Nu skal vi tilbage til at lave et gymnastikshow! Vi skal have noget tøj på, som folk kan blive provokeret af – hvis de har lyst”.
Provokation eller ej…
Lige netop provokation er et emne værd at tage op i denne sammenhæng. For de tre hovedpersoner kan provokation gennem tøj være et fordelagtigt element, da det fremkalder en følelse hos publikum, hvilket de i sig selv synes er fedt. Så længe der er en reaktion. De er dog også meget enige i, at det er en hårfin balance. Hertil reflekterer Johanne over tøjvalget sidste sæson: ”Jeg tror også vi overskred grænserne lidt for nogen sidste år. Altså, det gjorde vi. Og jeg kunne godt nogle gange tænke: Jeg er ked af at være holdet, der er kendt for en flot dragt. Det er da også nederen! Jeg synes, det var den første feedback jeg fik, når nogle havde set holdet ‘wow en dragt I har valgt’”. Michelle tilføjer: ”Ja, det var også en reaktion, der kom allerede inden vi overhovedet havde nogen opvisning at vise på gulvet. Så det var dét, folk glædede sig til at se – det blev dragten der kom først, og så kom Fyns Rep lidt bagefter”. De er dog alle nu håbefulde for, at deres for nogen provokerende valg sidste år, har banet vejen for, at folk i år forventer noget stort – hvilket i sig selv også kan virke angstprovokerende som Tobias siger: ”Ja, nu kan vi virkelig skuffe”.
Når man tager modige valg som instruktør, har det selvfølgelig indflydelse på, hvad der bliver sagt om en som instruktør, men man må ej forglemme, at der også er en anden faktor – det er dine gymnaster, der skal fremvise dit modige valg på gulvet. Det var vigtigt for Johanne og Michelle at give gymnasterne en mulighed for at sige fra, og var enige om, at hvis et vis antal af pigerne sagde fra til deres valg af ”badedragter”, så ville de gå en anden vej. ”Det er jo dem der skal stå på gulvet i det. Men det var også det, de endte med at sige: når de kiggede ned af sig selv, syntes de ikke, det var så fedt. Men når de kiggede ud over pigerne som samlet flok, kunne de godt se, at det så fedt ud. Så de kunne godt følge vores tankegang” fortæller Michelle. Deres klare indtryk er, at pigerne endte med at være glade og stolte, når de gik på gulvet.
Skal gymnasterne gemmes væk i tøj versus sættes stil skue i noget afslørende?
Formålet med valg af opvisningstøj på fyns rep sidste år var dog langt fra et ønske om at provokere. Tværtimod beskriver de det som en kærlighedserklæring.”Vores formål var egentlig at vise hvor flotte gymnaster vi har. Og vi var meget bevidste om, hvor sindssygt det var, at vi var blevet trænere for FYNS REP! Og det var ædermame nogle flotte piger. Så vi var meget klar over at hvis nogle kunne bære denne dragt, så var det dem. Og så skal vi også vise, at de kan det. Det var egentlig lidt i stolthed over vores hold, at vi tog alt tøj af dem” siger Johanne.
Denne tanke førte videre til en spændende overvejelse, om hvorvidt man som instruktør har ansvaret for at gemme alle fejl væk eller faktisk i stedet dyrke disse ”fejl” som en hyldest til fællesskabet. Hertil indsætter jeg et citat fra hver af instruktørerne og lader dem tale for sig selv.
Tobias: ”Vi ville gerne vise gymnasten! Jeg har nogle gange selv haft opvisningstøj, hvor jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke behøvede at gøre noget ud af at gå langt ud i en øvelse, for det ville man alligevel ikke kunne se. Og det var en virkelig træls følelse. Modsat kan det også virkelig udstille. Men jeg bilder mig ind, at det presser gymnasterne til at gøre sig mere umage. Og det tror jeg gælder både piger og drenge. Man kan jo se forskelle, og det synes vi egentlig er interessant. Måske der er meget fokus på at ensarte, men det kan jo også være med til at sætte fokus på de forskelle der jo er og vil være”.
Michelle: ”Hvis du først skal til at skjule en gymnast, der måske har svært ved det, så kommer du jo også til at skjule dem, der gør det pisse godt. Jeg synes det er endnu værre at gemme dem i noget stort baggy-tøj, hvor man egentlig ikke kan se, hvor fedt det egentlig er”.
Johanne: ”Fejl? Vi kalder det fejl, men… det gør det jo også helt vildt spændende at se. Vi skal da også se niveauforskelle! Noget diversitet. Og for at vise arbejdsprocessen og ikke facit. Jeg tror faktisk det var derfor, vi gjorde dem ’nøgne’”.
Valg af opvisningstøjet sidste år blev et bevis for deres gymnaster på, at deres trænere troede på dem og ville vise hvor lækre hver og én af dem var.
Om inspiration og idéudvikling
Men sidste år var sidste år, og pludselig står man overfor en ny sæson. Derfor skal Johanne, Michelle og Tobias, der igen i år har valgt at være trænere for repræsentationsholdet på Fyn, igen vælge hvad gymnasterne skal vises frem i til foråret. Men hvordan finder man lige inspirationen, og hvordan finder man i fællesskab frem til det endelige valg? Johanne og Michelle finder fx inspiration i mediet Pinterest, der rummer uendeligt meget billedemateriale, man kan sammensætte i sine egne boards. Tobias finder inspiration alle mulige steder, fx i film og tv. Og så tegner han nogle gange, med blandet succes som han selv siger. Pinterest og tegninger bliver værktøjer, der bruges til at videreformidle idéer til hinanden, men også senere i processen som videreformidling til tøjproducenten. Og dette led er også en sparringspartner, de gør meget brug af.
De vigtigste sparringspartnere finder de dog i hinanden, da det er vigtigt for dem at finde frem til et fælles mål. ”Vi vil gerne forsøge at turde bryde med det der: drengene har drengesiden og pigerne har pigerne. Altså, vi arbejder da forhelvede sammen om det hele, så hvorfor ikke lade tøjet være et fælles projekt?” udtrykker Johanne, og Michelle tilføjer: ”Og så giver det jo bare en meget bedre sammenhæng, hvis man kan se, at der er blevet snakket sammen. Det har jeg da prøvet at vi glemte indbyrdes. Og det er jo der, man bliver nødt til at arbejde for, at man skal se, at det er ét fælles hold”.
Og skal vi så ikke slutte af med en lille afsløring om, hvad vi kan forvente at se på halgulvet til foråret, hvad gælder Fyns Rep. Johanne beskriver: ”I år gør vi meget ud af det koncept vi har, og hvordan tøjet passer ind. Det bliver et nyt twist på noget oldschool. Men splinter nyt tøj. Bare back to basic. Men det bliver ikke helt lige så nøgent i år. Det kan være, vi finder den passende balance i år… Eller, det ville da være dødkedeligt”.
Hvis du selv står midt i udvælgelsesprocessen af tøj til det hold du træner – så god fornøjelse! Vi glæder os til at se kreativiteten udfolde sig på gulvet til foråret – om det så er med ønsket om provokation, plads til diversitet eller bare noget helt andet. Jeg lader her et citat fra Johanne afslutte indlægget med en opfordring:”Er du i tvivl så gør det! Er der en farve, du er i tvivl om så prøv det af. Hvis du fejler… så er det jo bare tøj”.
Tobias Kettelz, Johanne Runge Jepsen, Michelle Rødbro Bengtsen
(Morten Duus er lige såvel en del af det kreative trænerteam, men var forhindret i at deltage i interview)
Skrevet af: Laura Mazanti