Mobilen er kommet ind i træningssalen, og træningssalen er blevet tilgængelig for alle os, der følger med på skærmen. Flere og flere gymnastikhold opretter eksempelvis deres egen Instagram, hvilket er til glæde for mange af os bevægelses-fans, der suger til os med glæde og inspiration.
I disse ”sociale-medie-tider” kan det dog også være en god idé lige at stoppe op og tage de kritiske briller på, for at få belyst emnet og måske endda få sat nogle rammer for en god tilstedeværelse på de sociale medier. Disse briller har jeg taget på sammen med Laura Schou Jensen, til en snak om mobilens tilstedeværelse i træningssalen og træningssalens færden på Instagram.
De problematiske sider ved gymnastikkens brug af sociale medier
En oplevelse der satte gang i denne stillingtagen havde Laura sammen med en af hendes medtrænere på SG Elitepiger Dinne Fredslund Andersen i forbindelse med et kursus. ”Vi blev opmærksomme på, hvorledes en telefon skabte uro blandt en flok meget unge gymnaster. Grundet telefonen var gennemgangen af en serie usikker og ufokuseret, og så snart musikken slukkede, løb gymnasterne mod telefonen for at tjekke, om de havde set godt nok ud. Udsagn som: ”Ej, slet det” og ”Det må du ikke lægge ud” fik os til at overveje, hvordan telefonen og de sociale medier kan være med til at fjerne fokus fra det væsentlige – gymnastikken, bevægelsesglæden og det nærværende fællesskab”. Denne oplevelse fik trænerteamet på SG Elitepiger til at formulere et regelsæt om netop dette holds brug af sociale medier. Dette skyldes også en bevidsthed om at et hold som SG elitepiger er med til at sætte eksempler for andre hold, og derfor ønsker at være med til at skabe en god kultur omkring denne brug.
Hertil forklarer Laura: ”I år har vi på SG Elitepiger valgt, at det hovedsageligt er os trænere, der står for at filme i træningen. Vi ønsker at gymnasterne laver gymnastik og har deres fulde fokus på bevægelserne og fællesskabet, ikke på et ansvar for eller ønske om at dele den fede video på Instagram. Dét vi deler på de sociale medier er tænkt som en inspiration og et indblik i det fællesskab, som vi dyrker på holdet. Vi ønsker at dele små bidder af god træning – og der skal være plads til at ’fejle’, grine, afprøve, udforske og udvikle, også i det vi deler”.
Opsummerende lyder regelsættet i hovedtræk således:
- Trænerene som de ansvarshavende
Under træning er det udelukkende trænere, der filmer. Hvis en gymnast er skadet, kan hun eventuelt filme, men som udgangspunkt er det vigtigere at være til stede, at se de andre og give gode råd og rettelser med.
2. Kombinationen af det trygge og det uperfekte
På de sociale medier deler vi video og billeder af glade, trygge piger. Vi har fokus på også at dele det, der går galt eller endnu ikke fungerer, fordi afprøvningen, udfordringen og modet til at satse er omdrejningspunktet i vores træning og udvikling.
3. Indblikket i det fulde billede
Vi søger at give et alsidigt indblik i livet på holdet, som rummer træning, opvisning, sociale arrangementer, ekstratræninger, fællesskab og hyggestunder.
Regelsættet springer ud fra en frygt for, at vi via telefonen er med til at fjerne følelsen af gymnastik fra den enkelte gymnast, fortæller Laura. ”Hvis vi hele tiden forholder og til kroppen på skærmen (eller for den sags skyld i spejlet) er jeg bange for, at vi glemmer at mærke vores kroppe og de bevægelser, som vi arbejder med. Der kan ligge en risiko i telefonens tilstedevær i træningssalen, hvis der opstår en frygt for et fejle. Hvis gymnastens tanker ledes hen på det lille kamera, og skaber et behov for at være fejlfri og perfektionere i træningssalen, mister vi muligheden for leg, udvikling og læring i træningen og i egen krop”.
Alt det gode mobilen bidrager med
Det skal understreges at brugen af mobilen ikke kun er problematisk. Laura har også gode oplevelser og erfaringer hvad gælder mobilen i kombination med gymnastikken. Her nævner hun mobilen som værktøj i en rette-proces, hvor videoen kan være god til at analysere eksempelvis spring. En pointe er dog for Laura, at det er vigtigere at hendes gymnaster lærer at se, analysere, beskrive og vejlede med egne ord og egen krop.
Derudover fremhæver hun sociale medier som inspirationskilde. ”Jeg oplever, at sociale medier har åbnet en større inspirationskilde, end vi tidligere har været vant til. Både inspirationen mellem hold, hvor instruktører og gymnaster kan følge med i, hvad de andre leger med af stilarter, bevægelseskvaliteter, opvisningsprogrammer og socialt liv på holdene. Inspirationen er også blevet tilgængelig for den enkelte gymnast, der kan følge med i forskellige holds træning og drømme om udvikling, udfordring og at komme til at gå på netop dét hold, som man følger på f.eks. Instagram. Desuden er der også en stor inspirationskilde i gymnaster, dansere og andre kunstnere fra hele verden, som strømmer ud gennem skærmene og sætter store idéer og bevægelsesglæden i gang”.
Selv følger Laura med på hovedsageligt de danske gymnastikhold, da gymnasternes bevægelser og intruktørernes kreative idéer inspirerer hende. Indlevelse, fordybelse og fællesskab er for Laura nøgleord hvilket hun særligt finder på profiler som: AGF Elitepiger, DGI Fyn rutinerede, Ollerups Elitehold, Aarhus Minirep, Aarhus Rep, Gjellerup Sdr. Elitepiger og PI Elitepiger. Det er dog ikke kun de danske gymnaster der inspirerer Laura, men også dansere som Andrew Winghart (@awinghart), Shanie Klass (@shaniesklass) og Fabio Fiorillo (@fabflow) inspirerer også med forskellige tilgange til dans, bevægelse, koreografi, træning og særligt musikvalg.
Lad os slutte indlægget af med Lauras opfordring til måske for en stund at lægge mobilen væk og opleve nuét:
”Jeg synes det er enormt vigtigt at flytte bevægelsesglæden og gymnastikken ind i træningssalen og ind i kroppen. Ind i gymnastens egen krop! Luk øjnene og mærk din egen krop, gør bevægelserne til dine egne, og mærk hvad gymnastikken gør ved dig. Glem kroppen på skærmen, inde i spejlet eller din træners krop som foreviser øvelser. Mærk din egen krop og NYD bevægelserne i nærværet med de andre gymnaster som er på gulvet sammen med dig lige nu og her”.
Indlæg af: Laura Mazanti
Coverbillede: Vibeke Green